Garanti
Sofier POS hardware
Sofier POS hardware
Det er vigtig for os at forklare hvad der er omfattet af garanti, så der ikke opstår misforståelser, eller uafstemte forventninger når vi har indgået et samarbejde.
Vi vælger derfor at vise dette meget tydeligt, da vi som med vores priser på systemet ønsker at være ærlige om de evt. omkostninger, der KAN risikere at komme ved siden af den billige pris, der betales for at køre selve systemet.
Disse bestemmelser er umiddelbart ens på tværs af markedet, men det er fremgår langt fra lige tydeligt alle steder.
Hardwaren leveres med mindre andet er nævnt, med 12 måneders almindelig indleveringsgaranti.
På printere ydes der 24 måneders indleveringsgaranti.
På Bambora kortterminaler er der 6 måneders indleveringsgaranti.
Det betyder, at såfremt hardwaren går i stykker i den garantiomfattede periode, så skal produkterne sendes ind os, og vi sender så et tilsvarede produkt til låns, mens jeres egen hardware bliver repareret.
Vi kan også vælge at lave en direkte ombytning, men det vurderer vi i det enkelte tilfælde, afhængig af udstyrets stand.
Såfremt hardware går i stykker EFTER udløb af garanti (24, 12 eller 6 måneder), kan vi stadig tilbyde at sende et låneprodukt mens vi får et tilbud på reparation af det defekte udstyr. Såfremt repation ikke kan betale sig, vil I typisk blive tilbudt at købe låneudstyret til reduceret pris, eller købe et nyt produkt med ny fuld garanti.
Der vil være et håndteringsgebyr på kr. 500,00 uanset om reparationen er foretaget under producentgaranti eller efter tilbud.
Købt eller leaset: Betingelserne gælder uanset om hardwaren er købt kontant eller det er finansieret via en leasingaftale.
Leje: Er der tale om leje af kortterminaler, der er gratis ombytningsservice på disse i hele lejeperioden.
Såfremt man ikke kan vente på at et nyt produkt fremsendes, og man som kunde ønsker at Sofier skal sende en mand ud og ombytte og opsætte systemet, vil den forbrugte tid og transport bliver faktaureret efter gældende timepriser.
Denne service tilbydes ofte ikke hos vores konkurrenter, der kun tilbyder at sende produkterne.
Vi tilbyder som udgangspunkt ikke en aftale hvor en sådan service er en del af en månedlig servicepris. Det skyldes ganske ærligt, at en sådan pris vil være uforholdsmæssig dyr for den enkelte kunde set i forhold til hvad der betales for selve løsningen. Skulle uheldet været ude, vil det være langt billigere at tage omkostningen når det sker, end betale for et dyrt serviceabonnement på noget forholdsvis billigt hardware.
Flere af vores kunder med høj daglig omsætning, har valgt selv af anskaffe reserveudstyr, så vi altid kan på løsningen op og køre med det samme med hjælp fra vores telefonsupport.
Sofier A/S
Jægersborg Alle 1D
2920 Charlottenlund
Telefon: +45 70 23 20 22
Mail: Klik her
CVR: 35851798
Telefon: +45 70 26 74 00
Mandag til fredag: kl. 09.00 – 19.00
Lørdag til søndag: kl. 09.00 – 17.00
Mandag til torsdag: kl. 08.30 – 16.30
Fredag: kl. 08.30 – 16.00