Indlæg

Nyhed MobilePay til Sofier kassesystem

Det danske software firma Sofier gør det nu muligt for detailhandelen at bruge et iPad kassesystem med integration til MobilePay.

Den meget udbredte betalings-app MobilePay fra Danske Bank fungerer nu også sammen med kassesystemer, der bygger på iPads. Det er den danske it-virksomhed Sofier, der har udviklet softwaren, der får de to populære brands til at ’tale sammen’.

Bjarne Søballe – Direktør hos Sofier, der udvikler, producerer og forhandler kassesystemer, der bygger på iPad og iPhone, oplever, at der er stor interesse og efterspørgsel på den nye betalingsboks fra Danske Bank.

”Kombinationen er testet, og løsningen er nu klar til levering. Stort set alle vores eksisterende kunder har allerede bestilt MobilePay-løsningen, fordi det er en betalingsform, der vokser meget hurtigt – ikke mindst blandt de unge. Vi har også en stærk tiltro til, at især mange små og mellemstore butikker uden for vores hidtidige kundekreds er interesseret i iPad-løsningen, fordi den er nem at arbejde med og er koblet til både økonomisystem, lagerstyring og bogholderi. Med integrationen af MobilePay kan alle typer forretninger have glæde af vores produkter”, siger Bjarne Søballe.

Vil du vide mere om MobilePay til kasseapparater, kan du kontakte Sofier på tlf. 70 23 20 22 eller på info@sofier.com

Læs mere om integration af betalingsterminaler her