Indlæg

Kaffebar La Vie andvender Sofier kassesystem

Når nogen siger Horsens, så er ens første tanke sjældent Paris, eller Frankrig. Men det burde det måske være.
Efter et besøg på La Vie Kaffebar i Horsens latinerkvarter, er det i hvert fald svært ikke at tænke netop det.

Martin Egholm, som åbnede kaffebaren tilbage i foråret, har formået at skabe et lille stykke Paris midt i Horsens.
Et lillebitte stykke, bevares. Lokalet er småt, men der er højt til loftet og plads til alle.
Kvaliteten, æstetikken og nærværet har været i højsædet lige fra starten.

Det med nærværet er muligvis hjulpet på vej af det beskedne lokale, men Martin har nu også selv haft en finger med i spillet.
Her er hvad andre har sagt:

Baristaen gav mig en følelse af, at det lige netop var mig, han havde ventet på – selvom vi aldrig havde truffet hinanden før” […] og han har en klædelig og diskret nysgerrighed på kunderne.

Nu har vi ikke besøgt alle kaffebarer og cafeer i Horsens, men vi vover pelsen og gætter på at La Vie Kaffebar er noget af det bedste byen kan diske op med i den retning. Croissanterne er knasende sprøde, kaffen sublim og stemningen varm og vedkommende.

Og, nåh ja, så klares betalingerne let og elegant på vores kasseapparater.

Er du i området, så husk at smutte forbi La Vie Kaffebar i Thonbogade i Horsens.
Er du ikke i nærheden, så tag et kig her i stedet facebook.com/laviekaffebar og ønsk at du var det.